Sitemap
Print
Copenhagen Boulders A/S
Kontakt os via e-mail
Find os på Facebook

Vejledning ved køb af klatresko:


Her følger en vejledning til hvordan du skal finde de perfekte klatresko som passer dine fødder:


Alle mennesker har forskellige fødder og det stiller også forskellige krav til fodtøjet. Det gælder også valget af klatresko. Selv om "ham den gode" har de helt nye, lækre, aggressive sko, så betyder det ikke at du også kan passe dem. 

For at finde den bedste sko til dine fødder skal du tage dine normale sko og sokker af. Du skal nemlig først analysere hvilken fodtype du har. Det vil give dig vigtige informationer om hvilke sko der burde passe dig og hvilke sko du skal holde dig langt fra. 

Her er en gennemgang af de forskellige fodtyper. Ved hver fodtype er der forslag til hvilken slags klatresko du burde gå efter.

Høj Svang:

Har du en fod med høj svang er der typisk ikke forbindelse mellem hæl og forfod når du tager et skridt. Fodtypen med højt svang er en meget stiv fodtype. Da der bliver lagt ekstra pres på forfod og hæl skal du gå efter klatresko med en bred tåboks. Din fod bliver nemlig bredere grundet presset på foden. Vælg også gerne sko med en rumlig tåboks i højden. Gerne en hvor tåboksen er designet til naturligt at føre dine tæer op i den "oprejste, aggressive" position (tæerne krøller i skoene). Fødder med højt svang stiller altså krav til volumen i skoen. Derfor bør du gå efter sko hvor du kan justere dem (velcro eller snørebånd) og ikke slipper-modeller. 

Lav Svang:

Fodtypen med lav svang er normalt fødder hvor svangen i fødderne efter år kan give efter for kropsvægten og man træder mere og mere på hele fodsålen. Denne fodtype stiller krav til skoens støtte. Da klatresko ikke er gå sko kan man ikke tale om de helt samme krav som ved gåsko. Alligevel bør man gå efter klatresko som alligevel støtter godt i svangen. Gerne nogle som kan justeres lige netop der. Det er typisk sko af højere kvalitet som yder bedre støtte. Normalt er det sværere at bruge aggressive sko når man har lav svang. Det er forskelligt fra person til person om man kan holde ud at have en aggressiv sko (bananformet) eller om man foretrækker en flad sko, så det må komme an på en prøve.

Normal Svang:

Ved denne fodtype er trykket fra kropsvægten ligeligt fordelt på fodsålens hæl og forfod. Derfor stiller denne fodtype mindre krav til klatreskoene. Vær dog opmærksom på at have en sko som er bred nok til dine fødder. 

Forfodsplatfod:

Denne fodtype kommer typisk af at have gået i højehæle. Når man går i høje hæle bærer man nemlig hele kropsvægten på forfoden. Denne fodtype har også en svækket muskel og senestruktur i forfoden. Derfor kan det være en fordel at vælge klatresko med en forholdsvis stiv tåboks. Hvis man ikke kan lide ikke at have ordentlig følelse med fodtrinene så skal man gå efter en klatresko med en stiv mellemsål og en blød tåboks så sensitiviteten bevares. 

Hvilken læst passer mine fødder? 

Asymmetrisk læst:


Symmetrisk læst: 


En læst er skoens såls form. Hvis man har Mortons toe så er den midterste tå længere end storetåen. Derfor er det vigtigt at prøve sko som er specielt designet til denne symmetriske fodform. Altså skal læsten være spids i tåen af skoen. Har man til gengæld en asymmetrisk fodform hvor storetåen er længst så er det lige modsat. Altså en tåboks hvor den ligesom spidser til ved storetåen. Man kan tydeligt mærke hvis man har fået en sko på som bestemt ikke har den rigtige læst! Så kig på din fodform og derudfra kan du regne ud hvilke sko som giver plads nok til dine fødder.

Typen af klatresko og deres optimale fit:

Der er forskel på klatresko og deres brug. For eksempel så er det ikke nogen god ide at klatre slab med aggressive, bananformede klatresko. Her følger en lille forklaring af hvilke fit der normalt bruges til hvad:

All-day-fit: Denne type sko er meget behagelig. Den betegnes i visse kredse som slaskede klatresutter/sutsko. Denne type har en flad tåboks, komfortabel sizing, en mellem til meget stiv sål med tyk gummi (>4.0mm).

Lodret til stejl-fit: Nu bevæger vi os mod mere teknisk klatring og svagt overhængende terræn. Derfor må tåboksen gerne have et medium til stram fit. Tæerne skal være i en lettere bøjet position, men ikke i den helt aggressive crimpede postion. Hælen behøver ikke nødvendigvis at være helt stram. Ved klatring på mange pockets skal man gå efter en sko med en spids tåboks. På lodret terræn er det vigtigt at have styr på fodarbejdet, så tæerne skal holdes på plads på alle tidspunkter. Man kan eksperimentere med sålens blødhed i forhold til hvor meget man gerne vil kunne "føle" på fodtrinnene. 

Stejlt overhængende, boulder/indendørs-fit: Her skal man have mest ud af sit fodarbejde som muligt. Derfor skal tåboksen helst have et aggressivt fit (tæerne i den crimpede position). Skoen skal kun bæres i kortere tid (helst kun i den tid man er på væggen). Det er en fordel med en tynd, sensitiv sål med tyndt gummi (<4.0mm). Hælen skal ikke kunne twistes af foden, så skoens slingshot (det gummibånd der går op om hælen) skal være stramt for at kunne holde hælen på plads. Aggressive, bananformede sko er en fordel da man kan "gribe" og "trække" med tæerne. Her bliver der skåret flere ting over en kam. Bouldering kræver en virkelig tight sizing da den mindste fodfejl kaster en af væggen. Man skal kunne stå på meget små krystaller og samtidig kunne smeare på flader. Derfor har man tit en kombination af en stram velcro sko og en snørresko med sig. Et indendørs fit kan også være en all-round heldagssko. Man skal vælge noget der fungerer for en selv. 

Et par råd herfra før du går ud og finder det perfekte par klatresko: Prøv så mange forskellige sko som muligt og leg helst med hvilken størrelse der passer bedst. Forsøg dig både med aggressive, bananformede klatresko og flade klatresko. Sørg for at du vælger nogle sko som er brede nok til dine fødder. Nogle klatresko kan give sig lidt, men typisk skal du ikke medregne dette. Når jeg kigger på nye sko så ser jeg efter om skoen er god til at edge (stå på kanten af sålen), god til heelhook og god til toehook. En sko der kan edge har en stiv kant på sålen. En sko der er god til heelhook har en stram, støttende hælkop. En sko som er god til toehook har god gummi på oversiden af skoen(man skal tage højde for at nogle sko med snørrebånd ikke har friktion i snørrebåndene). Jeg ser også efter om skoen gør sig godt på overhængende terræn. Altså om jeg kan "gribe" og "trække" med skoen. Det er kun igennem dine erfaringer med at prøve sko at du kan komme tæt på at finde den bedste sko til dine fødder. Også lige et lille rim med på vejen; kan du få skoen på, er de ikke for små.. MEN husk altid at smerte ikke hjælper dig til at klatre bedre, tværtimod! 

Hvis der er en ved siden af dig når du prøver sko så bed personen om at holde øje med dine ansigtstræk: når du finder de perfekte sko starter du med at udtrykke dig igennem et lille smil. Ingen grimasser.. Blot et lille smil efterfulgt af et undertrykt woow. Så ved du den er der :D 

I Copenhagen Boulders er vi forhandler af Evolv klatresko fra USA. Gå ind under menuen Butik for at se hvilke typer sko vi har. Jeg har forsøgt at give en beskrivelse af hver sko så du kan høre mine erfaringer med skoene. 

God fornøjelse med skovalg!

Bjørn Arnel Iisager - Copenhagen Boulders Crew. 

 
Nu kommer du til at kunne låne et skab med lås på, når du klatrer hos os.
Du kan hjælpe med at bygge den nye svamp i hallen. Alle aktive bliver lønnet med en guidet klatretur.
Opret et gavekort til klatresko - Den perfekte julegaveide